Þǣr wæs symbla cyst,
druncon wīn weras: wyrd ne cūðon,
1235 geō-sceaft grimme, swā hit āgangen wearð
eorla manegum, syððan ǣfen cwōm
and him Hrōðgār gewāt tō hofe sīnum,
rīce tō ræste.
druncon wīn weras: wyrd ne cūðon,
1235 geō-sceaft grimme, swā hit āgangen wearð
eorla manegum, syððan ǣfen cwōm
and him Hrōðgār gewāt tō hofe sīnum,
rīce tō ræste.
Beowulf
XIX. BĒOWULF'S JEWELLED COLLAR. THE HEROES REST.
Him wæs ful boren and frēond-laðu
wordum bewægned and wunden gold
1195 ēstum geēawed, earm-hrēade twā,
hrægl and hringas, heals-bēaga mǣst
þāra þe ic on foldan gefrægen hæbbe.
Nǣnigne ic under swegle sēlran hȳrde
hord-māððum hæleða, syððan Hāma ætwæg
1200 tō þǣre byrhtan byrig Brōsinga mene,
sigle and sinc-fæt, searo-nīðas fealh
Eormenrīces, gecēas ēcne rǣd.
Þone hring hæfde Higelāc Gēata,
nefa Swertinges, nȳhstan sīðe,
1205 siððan hē under segne sinc ealgode,
wæl-rēaf werede; hyne Wyrd fornam,
syððan hē for wlenco wēan āhsode,
fǣhðe tō Frȳsum; hē þā frætwe wæg,
eorclan-stānas ofer ȳða ful,
1210 rīce þēoden, hē under rande gecranc;
gehwearf þā in Francna fæðm feorh cyninges,
brēost-gewǣdu and se bēah somod:
wyrsan wīg-frecan wæl rēafedon
æfter gūð-sceare, Gēata lēode
1215 hreā-wīc hēoldon. Heal swēge onfēng.
Wealhþēo maðelode, hēo fore þǣm werede spræc:
"Brūc þisses bēages, Bēowulf, lēofa
"hyse, mid hǣle, and þisses hrægles nēot
"þēod-gestrēona, and geþēoh tela,
1220 "cen þec mid cræfte and þyssum cnyhtum wes
"lāra līðe! ic þē þæs lēan geman.
"Hafast þū gefēred, þæt þē feor and nēah
"ealne wīde-ferhð weras ehtigað,
"efne swā sīde swā sǣ bebūgeð
1225 "windige weallas. Wes, þenden þū lifige,
"æðeling ēadig! ic þē an tela
"sinc-gestrēona. Bēo þū suna mīnum
"dǣdum gedēfe drēam healdende!
"Hēr is ǣghwylc eorl ōðrum getrȳwe,
1230 "mōdes milde, man-drihtne hold,
"þegnas syndon geþwǣre, þēod eal gearo:
"druncne dryht-guman, dōð swā ic bidde! "
Ēode þā tō setle.
Þǣr wæs symbla cyst,
druncon wīn weras: wyrd ne cūðon,
1235 geō-sceaft grimme, swā hit āgangen wearð
eorla manegum, syððan ǣfen cwōm
and him Hrōðgār gewāt tō hofe sīnum,
rīce tō ræste. Reced weardode
unrīm eorla, swā hīe oft ǣr dydon:
1240 benc-þelu beredon, hit geond-brǣded wearð
beddum and bolstrum. Bēor-scealca sum
fūs and fǣge flet-ræste gebēag.
Setton him tō hēafdum hilde-randas,
bord-wudu beorhtan; þǣr on bence wæs
1245 ofer æðelinge ȳð-gesēne
heaðo-stēapa helm, hringed byrne,
þrec-wudu þrymlīc. Wæs þēaw hyra,
þæt hīe oft wǣron an wīg gearwe,
gē æt hām gē on herge, gē gehwæðer þāra
1250 efne swylce mǣla, swylce hira man-dryhtne
þearf gesǣlde; wæs sēo þēod tilu.
XX. GRENDEL'S MOTHER ATTACKS THE RING-DANES.
Sigon þā tō slǣpe. Sum sāre angeald
ǣfen-ræste, swā him ful-oft gelamp,
siððan gold-sele Grendel warode,
1255 unriht æfnde, oð þæt ende becwōm,
swylt æfter synnum. Þæt gesȳne wearð,
wīd-cūð werum, þætte wrecend þā gȳt
lifde æfter lāðum, lange þrāge
æfter gūð-ceare; Grendles mōdor,
1260 ides āglǣc-wīf yrmðe gemunde,
sē þe wæter-egesan wunian scolde,
cealde strēamas, siððan Cain wearð
tō ecg-banan āngan brēðer,
fæderen-mǣge; hē þā fāg gewāt,
1265 morðre gemearcod man-drēam flēon,
wēsten warode. Þanon wōc fela
geōsceaft-gāsta; wæs þǣra Grendel sum,
heoro-wearh hetelīc, sē æt Heorote fand
wæccendne wer wīges bīdan,
1270 þǣr him āglǣca æt-grǣpe wearð;
hwæðre hē gemunde mægenes strenge,
gim-fæste gife, þē him god sealde,
and him tō anwaldan āre gelȳfde,
frōfre and fultum: þȳ hē þone fēond ofercwōm,
1275 gehnǣgde helle gāst: þā hē hēan gewāt,
drēame bedǣled dēað-wīc sēon,
man-cynnes fēond. And his mōdor þā gȳt
gīfre and galg-mōd gegān wolde
sorh-fulne sīð, suna dēað wrecan.
1280 Cōm þā tō Heorote, þǣr Hring-Dene
geond þæt sæld swǣfun. Þā þǣr sōna wearð
ed-hwyrft eorlum, siððan inne fealh
Grendles mōdor; wæs se gryre lǣssa
efne swā micle, swā bið mægða cræft,
1285 wīg-gryre wīfes be wǣpned-men,
þonne heoru bunden, hamere geþuren,
sweord swāte fāh swīn ofer helme,
ecgum dyhtig andweard scireð.
Þā wæs on healle heard-ecg togen,
1290 sweord ofer setlum, sīd-rand manig
hafen handa fæst; helm ne gemunde,
byrnan sīde, þe hine se brōga angeat.
Hēo wæs on ofste, wolde ūt þanon
fēore beorgan, þā hēo onfunden wæs;
1295 hraðe hēo æðelinga ānne hæfde
fæste befangen, þā hēo tō fenne gang;
sē wæs Hrōðgāre hæleða lēofost
on gesīðes hād be sǣm tweonum,
rīce rand-wiga, þone þe hēo on ræste ābrēat,
1300 blǣd-fæstne beorn.