Ne
gefrægen
ic þā mǣgðe māran weorode
ymb hyra sinc-gyfan sēl gebǣran.
ymb hyra sinc-gyfan sēl gebǣran.
Beowulf
Ne bið þē nǣnigra gād
"worolde wilna, þē ic geweald hæbbe.
"Ful-oft ic for lǣssan lēan teohhode
"hord-weorðunge hnāhran rince,
"sǣmran æt sæcce. Þū þē self hafast
955 "dǣdum gefremed, þæt þīn dōm lyfað
"āwa tō aldre. Alwalda þec
"gōde forgylde, swā hē nū gȳt dyde! "
Bēowulf maðelode, bearn Ecgþēowes:
"Wē þæt ellen-weorc ēstum miclum,
960 "feohtan fremedon, frēcne genēðdon
"eafoð uncūðes; ūðe ic swīðor,
"þæt þū hinc selfne gesēon mōste,
"fēond on frætewum fyl-wērigne!
"Ic hine hrædlīce heardan clammum
965 "on wæl-bedde wrīðan þōhte,
"þæt hē for mund-gripe mīnum scolde
"licgean līf-bysig, būtan his līc swice;
"ic hine ne mihte, þā metod nolde,
"ganges getwǣman, nō ic him þæs georne ætfealh,
970 "feorh-genīðlan; wæs tō fore-mihtig
"fēond on fēðe. Hwæðere hē his folme forlēt
"tō līf-wraðe lāst weardian,
"earm and eaxle; nō þǣr ǣnige swā þēah
"fēa-sceaft guma frōfre gebohte:
975 "nō þȳ leng leofað lāð-getēona
"synnum geswenced, ac hyne sār hafað
"in nȳd-gripe nearwe befongen,
"balwon bendum: þǣr ābīdan sceal
"maga māne fāh miclan dōmes,
980 "hū him scīr metod scrīfan wille. "
Þā wæs swīgra secg, sunu Ecglāfes,
on gylp-sprǣce gūð-geweorca,
siððan æðelingas eorles cræfte
ofer hēahne hrōf hand scēawedon,
985 fēondes fingras, foran ǣghwylc;
wæs stēde nægla gehwylc, stȳle gelīcost,
hǣðenes hand-sporu hilde-rinces
egle unhēoru; ǣg-hwylc gecwæð,
þæt him heardra nān hrīnan wolde
990 īren ǣr-gōd, þæt þæs āhlǣcan
blōdge beadu-folme onberan wolde.
XVI. THE BANQUET AND THE GIFTS.
Þā wæs hāten hreðe Heort innan-weard
folmum gefrætwod: fela þǣra wæs
wera and wīfa, þē þæt wīn-reced,
995 gest-sele gyredon. Gold-fāg scinon
web æfter wāgum, wundor-sīona fela
secga gehwylcum þāra þe on swylc starað
Wæs þæt beorhte bold tōbrocen swīðe
eal inne-weard īren-bendum fæst,
1000 heorras tōhlidene; hrōf āna genæs
ealles ansund, þā se āglǣca
fyren-dǣdum fāg on flēam gewand,
aldres or-wēna. Nō þæt ȳðe byð
tō beflēonne (fremme sē þe wille! )
1005 ac gesacan sceal sāwl-berendra
nȳde genȳdde niðða bearna
grund-būendra gearwe stōwe,
þǣr his līc-homa leger-bedde fæst
swefeð æfter symle. Þā wæs sǣl and mǣl,
1010 þæt tō healle gang Healfdenes sunu;
wolde self cyning symbel þicgan.
Ne gefrægen ic þā mǣgðe māran weorode
ymb hyra sinc-gyfan sēl gebǣran.
Bugon þā tō bence blǣd-āgende,
1015 fylle gefǣgon. Fægere geþǣgon
medo-ful manig māgas þāra
swīð-hicgende on sele þām hēan,
Hrōðgār and Hrōðulf. Heorot innan wæs
frēondum āfylled; nalles fācen-stafas
1020 Þēod-Scyldingas þenden fremedon.
Forgeaf þā Bēowulfe bearn Healfdenes
segen gyldenne sigores tō lēane,
hroden hilte-cumbor, helm and byrnan;
mǣre māððum-sweord manige gesāwon
1025 beforan beorn beran. Bēowulf geþah
ful on flette; nō hē þǣre feoh-gyfte
for scēotendum scamigan þorfte,
ne gefrægn ic frēondlīcor fēower mādmas
golde gegyrede gum-manna fela
1030 in ealo-bence ōðrum gesellan.
Ymb þæs helmes hrōf hēafod-beorge
wīrum bewunden walan ūtan hēold,
þæt him fēla lāfe frēcne ne meahton
scūr-heard sceððan, þonne scyld-freca
1035 ongēan gramum gangan scolde.
Heht þā eorla hlēo eahta mēaras,
fǣted-hlēore, on flet tēon
in under eoderas; þāra ānum stōd
sadol searwum fāh since gewurðad,
1040 þæt wæs hilde-setl hēah-cyninges,
þonne sweorda gelāc sunu Healfdenes
efnan wolde; nǣfre on ōre læg
wīd-cūðes wīg, þonne walu fēollon.
And þā Bēowulfe bēga gehwæðres
1045 eodor Ingwina onweald getēah,
wicga and wǣpna; hēt hine wēl brūcan.
Swā manlīce mǣre þēoden,
hord-weard hæleða heaðo-rǣsas geald
mēarum and mādmum, swā hȳ nǣfre man lyhð,
1050 sē þe secgan wile sōð æfter rihte.
XVII. SONG OF HROTHGAR'S POET-THE LAY OF HNAEF AND HENGEST.
Þā gȳt ǣghwylcum eorla drihten
þāra þe mid Bēowulfe brim-lāde tēah,
on þǣre medu-bence māððum gesealde,
yrfe-lāfe, and þone ǣnne heht
1055 golde forgyldan, þone þe Grendel ǣr
māne ācwealde, swā hē hyra mā wolde,
nefne him wītig god wyrd forstōde
and þæs mannes mōd: metod eallum wēold
gumena cynnes, swā hē nū gīt dēð;
1060 forþan bið andgit ǣghwǣr sēlest,
ferhðes fore-þanc! fela sceal gebīdan
lēofes and lāðes, sē þe longe hēr
on þyssum win-dagum worolde brūceð.
Þǣr wæs sang and swēg samod ætgædere
1065 fore Healfdenes hilde-wīsan,
gomen-wudu grēted, gid oft wrecen,
þonne heal-gamen Hrōðgāres scop
æfter medo-bence mǣnan scolde
Finnes eaferum, þā hīe se fǣr begeat:
1070 "Hæleð Healfdenes, Hnæf Scyldinga,
"in Fr. .
"worolde wilna, þē ic geweald hæbbe.
"Ful-oft ic for lǣssan lēan teohhode
"hord-weorðunge hnāhran rince,
"sǣmran æt sæcce. Þū þē self hafast
955 "dǣdum gefremed, þæt þīn dōm lyfað
"āwa tō aldre. Alwalda þec
"gōde forgylde, swā hē nū gȳt dyde! "
Bēowulf maðelode, bearn Ecgþēowes:
"Wē þæt ellen-weorc ēstum miclum,
960 "feohtan fremedon, frēcne genēðdon
"eafoð uncūðes; ūðe ic swīðor,
"þæt þū hinc selfne gesēon mōste,
"fēond on frætewum fyl-wērigne!
"Ic hine hrædlīce heardan clammum
965 "on wæl-bedde wrīðan þōhte,
"þæt hē for mund-gripe mīnum scolde
"licgean līf-bysig, būtan his līc swice;
"ic hine ne mihte, þā metod nolde,
"ganges getwǣman, nō ic him þæs georne ætfealh,
970 "feorh-genīðlan; wæs tō fore-mihtig
"fēond on fēðe. Hwæðere hē his folme forlēt
"tō līf-wraðe lāst weardian,
"earm and eaxle; nō þǣr ǣnige swā þēah
"fēa-sceaft guma frōfre gebohte:
975 "nō þȳ leng leofað lāð-getēona
"synnum geswenced, ac hyne sār hafað
"in nȳd-gripe nearwe befongen,
"balwon bendum: þǣr ābīdan sceal
"maga māne fāh miclan dōmes,
980 "hū him scīr metod scrīfan wille. "
Þā wæs swīgra secg, sunu Ecglāfes,
on gylp-sprǣce gūð-geweorca,
siððan æðelingas eorles cræfte
ofer hēahne hrōf hand scēawedon,
985 fēondes fingras, foran ǣghwylc;
wæs stēde nægla gehwylc, stȳle gelīcost,
hǣðenes hand-sporu hilde-rinces
egle unhēoru; ǣg-hwylc gecwæð,
þæt him heardra nān hrīnan wolde
990 īren ǣr-gōd, þæt þæs āhlǣcan
blōdge beadu-folme onberan wolde.
XVI. THE BANQUET AND THE GIFTS.
Þā wæs hāten hreðe Heort innan-weard
folmum gefrætwod: fela þǣra wæs
wera and wīfa, þē þæt wīn-reced,
995 gest-sele gyredon. Gold-fāg scinon
web æfter wāgum, wundor-sīona fela
secga gehwylcum þāra þe on swylc starað
Wæs þæt beorhte bold tōbrocen swīðe
eal inne-weard īren-bendum fæst,
1000 heorras tōhlidene; hrōf āna genæs
ealles ansund, þā se āglǣca
fyren-dǣdum fāg on flēam gewand,
aldres or-wēna. Nō þæt ȳðe byð
tō beflēonne (fremme sē þe wille! )
1005 ac gesacan sceal sāwl-berendra
nȳde genȳdde niðða bearna
grund-būendra gearwe stōwe,
þǣr his līc-homa leger-bedde fæst
swefeð æfter symle. Þā wæs sǣl and mǣl,
1010 þæt tō healle gang Healfdenes sunu;
wolde self cyning symbel þicgan.
Ne gefrægen ic þā mǣgðe māran weorode
ymb hyra sinc-gyfan sēl gebǣran.
Bugon þā tō bence blǣd-āgende,
1015 fylle gefǣgon. Fægere geþǣgon
medo-ful manig māgas þāra
swīð-hicgende on sele þām hēan,
Hrōðgār and Hrōðulf. Heorot innan wæs
frēondum āfylled; nalles fācen-stafas
1020 Þēod-Scyldingas þenden fremedon.
Forgeaf þā Bēowulfe bearn Healfdenes
segen gyldenne sigores tō lēane,
hroden hilte-cumbor, helm and byrnan;
mǣre māððum-sweord manige gesāwon
1025 beforan beorn beran. Bēowulf geþah
ful on flette; nō hē þǣre feoh-gyfte
for scēotendum scamigan þorfte,
ne gefrægn ic frēondlīcor fēower mādmas
golde gegyrede gum-manna fela
1030 in ealo-bence ōðrum gesellan.
Ymb þæs helmes hrōf hēafod-beorge
wīrum bewunden walan ūtan hēold,
þæt him fēla lāfe frēcne ne meahton
scūr-heard sceððan, þonne scyld-freca
1035 ongēan gramum gangan scolde.
Heht þā eorla hlēo eahta mēaras,
fǣted-hlēore, on flet tēon
in under eoderas; þāra ānum stōd
sadol searwum fāh since gewurðad,
1040 þæt wæs hilde-setl hēah-cyninges,
þonne sweorda gelāc sunu Healfdenes
efnan wolde; nǣfre on ōre læg
wīd-cūðes wīg, þonne walu fēollon.
And þā Bēowulfe bēga gehwæðres
1045 eodor Ingwina onweald getēah,
wicga and wǣpna; hēt hine wēl brūcan.
Swā manlīce mǣre þēoden,
hord-weard hæleða heaðo-rǣsas geald
mēarum and mādmum, swā hȳ nǣfre man lyhð,
1050 sē þe secgan wile sōð æfter rihte.
XVII. SONG OF HROTHGAR'S POET-THE LAY OF HNAEF AND HENGEST.
Þā gȳt ǣghwylcum eorla drihten
þāra þe mid Bēowulfe brim-lāde tēah,
on þǣre medu-bence māððum gesealde,
yrfe-lāfe, and þone ǣnne heht
1055 golde forgyldan, þone þe Grendel ǣr
māne ācwealde, swā hē hyra mā wolde,
nefne him wītig god wyrd forstōde
and þæs mannes mōd: metod eallum wēold
gumena cynnes, swā hē nū gīt dēð;
1060 forþan bið andgit ǣghwǣr sēlest,
ferhðes fore-þanc! fela sceal gebīdan
lēofes and lāðes, sē þe longe hēr
on þyssum win-dagum worolde brūceð.
Þǣr wæs sang and swēg samod ætgædere
1065 fore Healfdenes hilde-wīsan,
gomen-wudu grēted, gid oft wrecen,
þonne heal-gamen Hrōðgāres scop
æfter medo-bence mǣnan scolde
Finnes eaferum, þā hīe se fǣr begeat:
1070 "Hæleð Healfdenes, Hnæf Scyldinga,
"in Fr. .