Þæt þām gōdan wæs
hrēow on hreðre, hyge-sorga mǣst:
2330 wēnde se wīsa, þæt hē wealdende,
ofer ealde riht, ēcean dryhtne
bitre gebulge: brēost innan wēoll
þēostrum geþoncum, swā him geþȳwe ne wæs.
hrēow on hreðre, hyge-sorga mǣst:
2330 wēnde se wīsa, þæt hē wealdende,
ofer ealde riht, ēcean dryhtne
bitre gebulge: brēost innan wēoll
þēostrum geþoncum, swā him geþȳwe ne wæs.
Beowulf
Þā wæs hord rāsod,
2285 onboren bēaga hord, bēne getīðad
fēa-sceaftum men. Frēa scēawode
fīra fyrn-geweorc forman sīðe.
Þā se wyrm onwōc, wrōht wæs genīwad;
stonc þā æfter stāne, stearc-heort onfand
2290 fēondes fōt-lāst; hē tō forð gestōp,
dyrnan cræfte, dracan hēafde nēah.
Swā mæg unfǣge ēaðe gedīgan
wēan and wræc-sīð, sē þe waldendes
hyldo gehealdeð. Hord-weard sōhte
2295 georne æfter grunde, wolde guman findan,
þone þe him on sweofote sāre getēode:
hāt and hrēoh-mōd hlǣw oft ymbe hwearf,
ealne ūtan-weardne; nē þǣr ǣnig mon
wæs on þǣre wēstenne. Hwæðre hilde gefeh,
2300 beado-weorces: hwīlum on beorh æthwearf,
sinc-fæt sōhte; hē þæt sōna onfand,
þæt hæfde gumena sum goldes gefandod
hēah-gestrēona. Hord-weard onbād
earfoðlīce, oð þæt ǣfen cwōm;
2305 wæs þā gebolgen beorges hyrde,
wolde se lāða līge forgyldan
drinc-fæt dȳre. Þā wæs dæg sceacen
wyrme on willan, nō on wealle leng
bīdan wolde, ac mid bǣle fōr,
2310 fȳre gefȳsed. Wæs se fruma egeslīc
lēodum on lande, swā hyt lungre wearð
on hyra sinc-gifan sāre geendod.
XXXIII. BEOWULF RESOLVES TO KILL THE FIRE-DRAKE.
Þā se gæst ongan glēdum spīwan,
beorht hofu bærnan; bryne-lēoma stōd
2315 eldum on andan; nō þǣr āht cwices
lāð lyft-floga lǣfan wolde.
Wæs þæs wyrmes wīg wīde gesȳne,
nearo-fāges nīð nēan and feorran,
hū se gūð-sceaða Gēata lēode
2320 hatode and hȳnde: hord eft gescēat,
dryht-sele dyrnne ǣr dæges hwīle.
Hæfde land-wara līge befangen,
bǣle and bronde; beorges getruwode,
wīges and wealles: him sēo wēn gelēah.
2325 Þā wæs Bīowulfe brōga gecȳðed
snūde tō sōðe, þæt his sylfes him
bolda sēlest bryne-wylmum mealt,
gif-stōl Gēata.
Þæt þām gōdan wæs
hrēow on hreðre, hyge-sorga mǣst:
2330 wēnde se wīsa, þæt hē wealdende,
ofer ealde riht, ēcean dryhtne
bitre gebulge: brēost innan wēoll
þēostrum geþoncum, swā him geþȳwe ne wæs.
Hæfde līg-draca lēoda fæsten,
2335 ēa-lond ūtan, eorð-weard þone
glēdum forgrunden. Him þæs gūð-cyning,
Wedera þīoden, wræce leornode.
Heht him þā gewyrcean wīgendra hlēo
eall-īrenne, eorla dryhten
2340 wīg-bord wrǣtlīc; wisse hē gearwe,
þæt him holt-wudu helpan ne meahte,
lind wið līge. Sceolde lǣn-daga
æðeling ǣr-gōd ende gebīdan
worulde līfes and se wyrm somod;
2345 þēah þe hord-welan hēolde lange.
Oferhogode þā hringa fengel,
þæt hē þone wīd-flogan weorode gesōhte,
sīdan herge; nō hē him þā sæcce ondrēd,
nē him þæs wyrmes wīg for wiht dyde,
2350 eafoð and ellen; forþon hē ǣr fela
nearo nēðende nīða gedīgde,
hilde-hlemma, syððan hē Hrōðgāres,
sigor-ēadig secg, sele fǣlsode
and æt gūðe forgrāp Grendeles mǣgum,
2355 lāðan cynnes. Nō þæt lǣsest wæs
hond-gemota, þǣr mon Hygelāc slōh,
syððan Gēata cyning gūðe rǣsum,
frēa-wine folces Frēslondum on,
Hrēðles eafora hioro-dryncum swealt,
2360 bille gebēaten; þonan Bīowulf cōm
sylfes cræfte, sund-nytte drēah;
hæfde him on earme . . . XXX
hilde-geatwa, þā hē tō holme stāg.
Nealles Hetware hrēmge þorfton
2365 fēðe-wīges, þē him foran ongēan
linde bǣron: lȳt eft becwōm
fram þām hild-frecan hāmes nīosan.
Oferswam þā sioleða bigong sunu Ecgþēowes,
earm ān-haga eft tō lēodum,
2370 þǣr him Hygd gebēad hord and rīce,
bēagas and brego-stōl: bearne ne truwode,
þæt hē wið æl-fylcum ēðel-stōlas
healdan cūðe, þā wæs Hygelāc dēad.
Nō þȳ ǣr fēa-sceafte findan meahton
2375 æt þām æðelinge ǣnige þinga,
þæt hē Heardrēde hlāford wǣre,
oððe þone cyne-dōm cīosan wolde;
hwæðre hē him on folce frēond-lārum hēold,
ēstum mid āre, oð þæt hē yldra wearð,
2380 Weder-Gēatum wēold. Hyne wræc-mæcgas
ofer sǣ sōhtan, suna Ōhteres:
hæfdon hȳ forhealden helm Scylfinga,
þone sēlestan sǣ-cyninga,
þāra þe in Swīo-rīce sinc brytnade,
2385 mǣrne þēoden. Him þæt tō mearce wearð;
hē þǣr orfeorme feorh-wunde hlēat
sweordes swengum, sunu Hygelāces;
and him eft gewāt Ongenþīowes bearn
hāmes nīosan, syððan Heardrēd læg;
2390 lēt þone brego-stōl Bīowulf healdan,
Gēatum wealdan: þæt wæs gōd cyning.
XXXIV.
2285 onboren bēaga hord, bēne getīðad
fēa-sceaftum men. Frēa scēawode
fīra fyrn-geweorc forman sīðe.
Þā se wyrm onwōc, wrōht wæs genīwad;
stonc þā æfter stāne, stearc-heort onfand
2290 fēondes fōt-lāst; hē tō forð gestōp,
dyrnan cræfte, dracan hēafde nēah.
Swā mæg unfǣge ēaðe gedīgan
wēan and wræc-sīð, sē þe waldendes
hyldo gehealdeð. Hord-weard sōhte
2295 georne æfter grunde, wolde guman findan,
þone þe him on sweofote sāre getēode:
hāt and hrēoh-mōd hlǣw oft ymbe hwearf,
ealne ūtan-weardne; nē þǣr ǣnig mon
wæs on þǣre wēstenne. Hwæðre hilde gefeh,
2300 beado-weorces: hwīlum on beorh æthwearf,
sinc-fæt sōhte; hē þæt sōna onfand,
þæt hæfde gumena sum goldes gefandod
hēah-gestrēona. Hord-weard onbād
earfoðlīce, oð þæt ǣfen cwōm;
2305 wæs þā gebolgen beorges hyrde,
wolde se lāða līge forgyldan
drinc-fæt dȳre. Þā wæs dæg sceacen
wyrme on willan, nō on wealle leng
bīdan wolde, ac mid bǣle fōr,
2310 fȳre gefȳsed. Wæs se fruma egeslīc
lēodum on lande, swā hyt lungre wearð
on hyra sinc-gifan sāre geendod.
XXXIII. BEOWULF RESOLVES TO KILL THE FIRE-DRAKE.
Þā se gæst ongan glēdum spīwan,
beorht hofu bærnan; bryne-lēoma stōd
2315 eldum on andan; nō þǣr āht cwices
lāð lyft-floga lǣfan wolde.
Wæs þæs wyrmes wīg wīde gesȳne,
nearo-fāges nīð nēan and feorran,
hū se gūð-sceaða Gēata lēode
2320 hatode and hȳnde: hord eft gescēat,
dryht-sele dyrnne ǣr dæges hwīle.
Hæfde land-wara līge befangen,
bǣle and bronde; beorges getruwode,
wīges and wealles: him sēo wēn gelēah.
2325 Þā wæs Bīowulfe brōga gecȳðed
snūde tō sōðe, þæt his sylfes him
bolda sēlest bryne-wylmum mealt,
gif-stōl Gēata.
Þæt þām gōdan wæs
hrēow on hreðre, hyge-sorga mǣst:
2330 wēnde se wīsa, þæt hē wealdende,
ofer ealde riht, ēcean dryhtne
bitre gebulge: brēost innan wēoll
þēostrum geþoncum, swā him geþȳwe ne wæs.
Hæfde līg-draca lēoda fæsten,
2335 ēa-lond ūtan, eorð-weard þone
glēdum forgrunden. Him þæs gūð-cyning,
Wedera þīoden, wræce leornode.
Heht him þā gewyrcean wīgendra hlēo
eall-īrenne, eorla dryhten
2340 wīg-bord wrǣtlīc; wisse hē gearwe,
þæt him holt-wudu helpan ne meahte,
lind wið līge. Sceolde lǣn-daga
æðeling ǣr-gōd ende gebīdan
worulde līfes and se wyrm somod;
2345 þēah þe hord-welan hēolde lange.
Oferhogode þā hringa fengel,
þæt hē þone wīd-flogan weorode gesōhte,
sīdan herge; nō hē him þā sæcce ondrēd,
nē him þæs wyrmes wīg for wiht dyde,
2350 eafoð and ellen; forþon hē ǣr fela
nearo nēðende nīða gedīgde,
hilde-hlemma, syððan hē Hrōðgāres,
sigor-ēadig secg, sele fǣlsode
and æt gūðe forgrāp Grendeles mǣgum,
2355 lāðan cynnes. Nō þæt lǣsest wæs
hond-gemota, þǣr mon Hygelāc slōh,
syððan Gēata cyning gūðe rǣsum,
frēa-wine folces Frēslondum on,
Hrēðles eafora hioro-dryncum swealt,
2360 bille gebēaten; þonan Bīowulf cōm
sylfes cræfte, sund-nytte drēah;
hæfde him on earme . . . XXX
hilde-geatwa, þā hē tō holme stāg.
Nealles Hetware hrēmge þorfton
2365 fēðe-wīges, þē him foran ongēan
linde bǣron: lȳt eft becwōm
fram þām hild-frecan hāmes nīosan.
Oferswam þā sioleða bigong sunu Ecgþēowes,
earm ān-haga eft tō lēodum,
2370 þǣr him Hygd gebēad hord and rīce,
bēagas and brego-stōl: bearne ne truwode,
þæt hē wið æl-fylcum ēðel-stōlas
healdan cūðe, þā wæs Hygelāc dēad.
Nō þȳ ǣr fēa-sceafte findan meahton
2375 æt þām æðelinge ǣnige þinga,
þæt hē Heardrēde hlāford wǣre,
oððe þone cyne-dōm cīosan wolde;
hwæðre hē him on folce frēond-lārum hēold,
ēstum mid āre, oð þæt hē yldra wearð,
2380 Weder-Gēatum wēold. Hyne wræc-mæcgas
ofer sǣ sōhtan, suna Ōhteres:
hæfdon hȳ forhealden helm Scylfinga,
þone sēlestan sǣ-cyninga,
þāra þe in Swīo-rīce sinc brytnade,
2385 mǣrne þēoden. Him þæt tō mearce wearð;
hē þǣr orfeorme feorh-wunde hlēat
sweordes swengum, sunu Hygelāces;
and him eft gewāt Ongenþīowes bearn
hāmes nīosan, syððan Heardrēd læg;
2390 lēt þone brego-stōl Bīowulf healdan,
Gēatum wealdan: þæt wæs gōd cyning.
XXXIV.