wē Gār-Dena in geār-dagum
þēod-cyninga þrym gefrūnon,
hū þā æðelingas ellen fremedon.
þēod-cyninga þrym gefrūnon,
hū þā æðelingas ellen fremedon.
Beowulf
Feeling that his end is near, he bids Wiglaf bring out the
treasures from the cavern, that he may see them before he dies. Wiglaf
enters the dragon's den, which is described, returns to Bēowulf, and
receives his last commands. Bēowulf dies, and Wiglaf bitterly reproaches
his companions for their cowardice. The disastrous consequences of
Bēowulf's death are then foretold, and the poem ends with his funeral. -H.
Sweet, in Warton's History of English Poetry, Vol. II. (ed. 1871). Cf. also
Ten Brink's History of English Literature.
BĒOWULF.
I. THE PASSING OF SCYLD.
Hwæt!
wē Gār-Dena in geār-dagum
þēod-cyninga þrym gefrūnon,
hū þā æðelingas ellen fremedon.
Oft Scyld Scēfing sceaðena þrēatum,
5 monegum mǣgðum meodo-setla oftēah.
Egsode eorl, syððan ǣrest wearð
fēa-sceaft funden: hē þæs frōfre gebād,
wēox under wolcnum, weorð-myndum ðāh,
oð þæt him ǣghwylc þāra ymb-sittendra
10 ofer hron-rāde hȳran scolde,
gomban gyldan: þæt wæs gōd cyning!
þǣm eafera wæs æfter cenned
geong in geardum, þone god sende
folce tō frōfre; fyren-þearfe ongeat,
15 þæt hīe ǣr drugon aldor-lēase
lange hwīle. Him þæs līf-frēa,
wuldres wealdend, worold-āre forgeaf;
Bēowulf wæs brēme (blǣd wīde sprang),
Scyldes eafera Scede-landum in.
20 Swā sceal geong guma, gōde gewyrcean,
fromum feoh-giftum on fæder wine,
þæt hine on ylde eft gewunigen
wil-gesīðas, þonne wīg cume,
lēode gelǣsten: lof-dǣdum sceal
25 in mǣgða gehwǣre man geþēon.
Him þā Scyld gewāt tō gescæp-hwīle
fela-hrōr fēran on frēan wǣre;
hī hyne þā ætbǣron tō brimes faroðe.
swǣse gesīðas, swā hē selfa bæd,
30 þenden wordum wēold wine Scyldinga,
lēof land-fruma lange āhte.
Þǣr æt hȳðe stōd hringed-stefna,
īsig and ūtfūs, æðelinges fær;
ā-lēdon þā lēofne þēoden,
35 bēaga bryttan on bearm scipes,
mǣrne be mæste. Þǣr wæs mādma fela,
of feor-wegum frætwa gelǣded:
ne hȳrde ic cȳmlīcor cēol gegyrwan
hilde-wǣpnum and heaðo-wǣdum,
40 billum and byrnum; him on bearme læg
mādma mænigo, þā him mid scoldon
on flōdes ǣht feor gewītan.
Nalas hī hine lǣssan lācum tēodan,
þēod-gestrēonum, þonne þā dydon,
45 þē hine æt frumsceafte forð onsendon
ǣnne ofer ȳðe umbor wesende:
þā gȳt hīe him āsetton segen gyldenne
hēah ofer hēafod, lēton holm beran,
gēafon on gār-secg: him wæs geōmor sefa,
50 murnende mōd. Men ne cunnon
secgan tō soðe sele-rǣdende,
hæleð under heofenum, hwā þǣm hlæste onfēng.
II. THE HALL HEOROT.
Þā wæs on burgum Bēowulf Scyldinga,
lēof lēod-cyning, longe þrāge
55 folcum gefrǣge (fæder ellor hwearf,
aldor of earde), oð þæt him eft onwōc
hēah Healfdene; hēold þenden lifde,
gamol and gūð-rēow, glæde Scyldingas.
Þǣm fēower bearn forð-gerīmed
60 in worold wōcun, weoroda rǣswan,
Heorogār and Hrōðgār and Hālga til;
hȳrde ic, þat Elan cwēn Ongenþēowes wæs
Heaðoscilfinges heals-gebedde.
treasures from the cavern, that he may see them before he dies. Wiglaf
enters the dragon's den, which is described, returns to Bēowulf, and
receives his last commands. Bēowulf dies, and Wiglaf bitterly reproaches
his companions for their cowardice. The disastrous consequences of
Bēowulf's death are then foretold, and the poem ends with his funeral. -H.
Sweet, in Warton's History of English Poetry, Vol. II. (ed. 1871). Cf. also
Ten Brink's History of English Literature.
BĒOWULF.
I. THE PASSING OF SCYLD.
Hwæt!
wē Gār-Dena in geār-dagum
þēod-cyninga þrym gefrūnon,
hū þā æðelingas ellen fremedon.
Oft Scyld Scēfing sceaðena þrēatum,
5 monegum mǣgðum meodo-setla oftēah.
Egsode eorl, syððan ǣrest wearð
fēa-sceaft funden: hē þæs frōfre gebād,
wēox under wolcnum, weorð-myndum ðāh,
oð þæt him ǣghwylc þāra ymb-sittendra
10 ofer hron-rāde hȳran scolde,
gomban gyldan: þæt wæs gōd cyning!
þǣm eafera wæs æfter cenned
geong in geardum, þone god sende
folce tō frōfre; fyren-þearfe ongeat,
15 þæt hīe ǣr drugon aldor-lēase
lange hwīle. Him þæs līf-frēa,
wuldres wealdend, worold-āre forgeaf;
Bēowulf wæs brēme (blǣd wīde sprang),
Scyldes eafera Scede-landum in.
20 Swā sceal geong guma, gōde gewyrcean,
fromum feoh-giftum on fæder wine,
þæt hine on ylde eft gewunigen
wil-gesīðas, þonne wīg cume,
lēode gelǣsten: lof-dǣdum sceal
25 in mǣgða gehwǣre man geþēon.
Him þā Scyld gewāt tō gescæp-hwīle
fela-hrōr fēran on frēan wǣre;
hī hyne þā ætbǣron tō brimes faroðe.
swǣse gesīðas, swā hē selfa bæd,
30 þenden wordum wēold wine Scyldinga,
lēof land-fruma lange āhte.
Þǣr æt hȳðe stōd hringed-stefna,
īsig and ūtfūs, æðelinges fær;
ā-lēdon þā lēofne þēoden,
35 bēaga bryttan on bearm scipes,
mǣrne be mæste. Þǣr wæs mādma fela,
of feor-wegum frætwa gelǣded:
ne hȳrde ic cȳmlīcor cēol gegyrwan
hilde-wǣpnum and heaðo-wǣdum,
40 billum and byrnum; him on bearme læg
mādma mænigo, þā him mid scoldon
on flōdes ǣht feor gewītan.
Nalas hī hine lǣssan lācum tēodan,
þēod-gestrēonum, þonne þā dydon,
45 þē hine æt frumsceafte forð onsendon
ǣnne ofer ȳðe umbor wesende:
þā gȳt hīe him āsetton segen gyldenne
hēah ofer hēafod, lēton holm beran,
gēafon on gār-secg: him wæs geōmor sefa,
50 murnende mōd. Men ne cunnon
secgan tō soðe sele-rǣdende,
hæleð under heofenum, hwā þǣm hlæste onfēng.
II. THE HALL HEOROT.
Þā wæs on burgum Bēowulf Scyldinga,
lēof lēod-cyning, longe þrāge
55 folcum gefrǣge (fæder ellor hwearf,
aldor of earde), oð þæt him eft onwōc
hēah Healfdene; hēold þenden lifde,
gamol and gūð-rēow, glæde Scyldingas.
Þǣm fēower bearn forð-gerīmed
60 in worold wōcun, weoroda rǣswan,
Heorogār and Hrōðgār and Hālga til;
hȳrde ic, þat Elan cwēn Ongenþēowes wæs
Heaðoscilfinges heals-gebedde.