hārum hild-fruman, on hand gyfen,
1680 enta ǣr-geweorc, hit on ǣht gehwearf
æfter dēofla hryre Denigea frēan,
wundor-smiða geweorc, and þā þās worold ofgeaf
grom-heort guma, godes andsaca,
morðres scyldig, and his mōdor ēac;
1685 on geweald gehwearf worold-cyninga
þǣm sēlestan be sǣm twēonum
þāra þe on Sceden-igge sceattas dǣlde.
1680 enta ǣr-geweorc, hit on ǣht gehwearf
æfter dēofla hryre Denigea frēan,
wundor-smiða geweorc, and þā þās worold ofgeaf
grom-heort guma, godes andsaca,
morðres scyldig, and his mōdor ēac;
1685 on geweald gehwearf worold-cyninga
þǣm sēlestan be sǣm twēonum
þāra þe on Sceden-igge sceattas dǣlde.
Beowulf
Ēodon him þā tōgēanes, gode þancodon,
þrȳðlīc þegna hēap, þēodnes gefēgon,
þæs þe hī hyne gesundne gesēon mōston.
1630 Þā wæs of þǣm hrōran helm and byrne
lungre ālȳsed: lagu drūsade,
wæter under wolcnum, wæl-drēore fāg.
Fērdon forð þonon fēðe-lāstum
ferhðum fægne, fold-weg mǣton,
1635 cūðe strǣte; cyning-balde men
from þǣm holm-clife hafelan bǣron
earfoðlīce heora ǣghwæðrum
fela-mōdigra: fēower scoldon
on ðæm wæl-stenge weorcum geferian
1640 tō þǣm gold-sele Grendles hēafod,
oð þæt semninga tō sele cōmon
frome fyrd-hwate fēower-tȳne
Gēata gongan; gum-dryhten mid
mōdig on gemonge meodo-wongas træd.
1645 Þā cōm in gān ealdor þegna,
dǣd-cēne mon dōme gewurðad,
hæle hilde-dēor. Hrōðgār grētan:
Þā wæs be feaxe on flet boren
Grendles hēafod, þǣr guman druncon,
1650 egeslīc for eorlum and þǣre idese mid:
wlite-sēon wrǣtlīc weras onsāwon.
XXV. HROTHGAR'S GRATITUDE: HE DISCOURSES.
Bēowulf maðelode, bearn Ecgþēowes:
"Hwæt! wē þē þās sǣ-lāc, sunu Healfdenes,
"lēod Scyldinga, lustum brōhton,
1655 "tīres tō tācne, þē þū hēr tō lōcast.
"Ic þæt unsōfte ealdre gedīgde:
"wigge under wætere weorc genēðde
"earfoðlīce, æt-rihte wæs
"gūð getwǣfed, nymðe mec god scylde.
1660 "Ne meahte ic æt hilde mid Hruntinge
"wiht gewyrcan, þēah þæt wǣpen duge,
"ac mē geūðe ylda waldend,
"þæt ic on wāge geseah wlitig hangian
"eald sweord ēacen (oftost wīsode
1665 "winigea lēasum) þæt ic þȳ wǣpne gebrǣ.
"Ofslōh þā æt þǣre sæcce (þā mē sǣl āgeald)
"hūses hyrdas. Þā þæt hilde-bil
"forbarn, brogden mǣl, swā þæt blōd gesprang,
"hātost heaðo-swāta: ic þæt hilt þanan
1670 "fēondum ætferede; fyren-dǣda wræc,
"dēað-cwealm Denigea, swā hit gedēfe wæs.
"Ic hit þē þonne gehāte, þæt þū on Heorote mōst
"sorh-lēas swefan mid þīnra secga gedryht,
"and þegna gehwylc þīnra lēoda,
1675 "duguðe and iogoðe, þæt þū him ondrǣdan ne þearft,
"þēoden Scyldinga, on þā healfe,
"aldor-bealu eorlum, swā þū ǣr dydest. "
Þā wæs gylden hilt gamelum rince.
hārum hild-fruman, on hand gyfen,
1680 enta ǣr-geweorc, hit on ǣht gehwearf
æfter dēofla hryre Denigea frēan,
wundor-smiða geweorc, and þā þās worold ofgeaf
grom-heort guma, godes andsaca,
morðres scyldig, and his mōdor ēac;
1685 on geweald gehwearf worold-cyninga
þǣm sēlestan be sǣm twēonum
þāra þe on Sceden-igge sceattas dǣlde.
Hrōðgār maðelode, hylt scēawode,
ealde lāfe, on þǣm wæs ōr writen
1690 fyrn-gewinnes: syððan flōd ofslōh,
gifen gēotende, gīganta cyn,
frēcne gefērdon: þæt wæs fremde þēod
ēcean dryhtne, him þæs ende-lēan
þurh wæteres wylm waldend sealde.
1695 Swā wæs on þǣm scennum scīran goldes
þurh rūn-stafas rihte gemearcod,
geseted and gesǣd, hwām þæt sweord geworht,
īrena cyst ǣrest wǣre,
wreoðen-hilt and wyrm-fāh. þā se wīsa spræc
1700 sunu Healfdenes (swīgedon ealle):
"Þæt lā mæg secgan, sē þe sōð and riht
"fremeð on folce, (feor eal gemon
"eald ēðel-weard), þæt þes eorl wǣre
"geboren betera! Blǣd is ārǣred
1705 "geond wīd-wegas, wine mīn Bēowulf,
"þīn ofer þēoda gehwylce. Eal þū hit geþyldum healdest,
"mægen mid mōdes snyttrum. Ic þē sceal mīne gelǣstan
"frēode, swā wit furðum sprǣcon; þū scealt tō frōfre weorðan
"eal lang-twidig lēodum þīnum,
1710 "hæleðum tō helpe. Ne wearð Heremōd swā
"eaforum Ecgwelan, Ār-Scyldingum;
"ne gewēox hē him tō willan, ac tō wæl-fealle
"and tō dēað-cwalum Deniga lēodum;
"brēat bolgen-mōd bēod-genēatas,
1715 "eaxl-gesteallan, oð þæt hē āna hwearf,
"mǣre þēoden. mon-drēamum from:
"þēah þe hine mihtig god mægenes wynnum,
"eafeðum stēpte, ofer ealle men
"forð gefremede, hwæðere him on ferhðe grēow
1720 "brēost-hord blōd-rēow: nallas bēagas geaf
"Denum æfter dōme; drēam-lēas gebād,
"þæt hē þæs gewinnes weorc þrowade,
"lēod-bealo longsum. Þū þē lǣr be þon,
"gum-cyste ongit! ic þis gid be þē
1725 "āwræc wintrum frōd. Wundor is tō secganne,
"hū mihtig god manna cynne
"þurh sīdne sefan snyttru bryttað,
"eard and eorl-scipe, hē āh ealra geweald.
"Hwīlum hē on lufan lǣteð hworfan
1730 "monnes mōd-geþonc mǣran cynnes,
"seleð him on ēðle eorðan wynne,
"tō healdanne hlēo-burh wera,
"gedēð him swā gewealdene worolde dǣlas,
"sīde rīce, þæt hē his selfa ne mæg
1735 "for his un-snyttrum ende geþencean;
"wunað hē on wiste, nō hine wiht dweleð,
"ādl nē yldo, nē him inwit-sorh
"on sefan sweorceð, nē gesacu ōhwǣr,
"ecg-hete ēoweð, ac him eal worold
1740 "wendeð on willan; hē þæt wyrse ne con,
"oð þæt him on innan ofer-hygda dǣl
"weaxeð and wridað, þonne se weard swefeð,
"sāwele hyrde: bið se slǣp tō fæst,
"bisgum gebunden, bona swīðe nēah,
1745 "sē þe of flān-bogan fyrenum scēoteð.
XXVI. THE DISCOURSE IS ENDED. -BĒOWULF PREPARES TO LEAVE.